Velsmurt – min antiinflammatoriske kogebog

Velsmurt kogebog antiinflammatorisk weisdorf kreutzer
“Velsmurt” er spækket med lækre og nemme opskrifter på antiinflammatorisk kost.

Det er ikke uden en vis portion stolthed, at jeg kan fortælle om min og Martin Kreutzers første bog om antiinflammatorisk kost “Velsmurt”

Bogen er resultatet af et fantastisk samarbejde med min makker ernæringsekspert og livsstilsvejleder Martin Kreutzer. Martin er Danmarksmester i viden om antiinflammatorisk kost og livsstil, og står bag den teoretiske del af bogen.

 

 

Martin har også dikteret retningslinjerne for de opskrifter, jeg har udviklet til “Velsmurt”. Strenge retningslinjer, ville nogle sige, men skal din mad være så antiinflammatorisk, at den bliver effektiv mod ledsmerter, gigt og andre ubehageligheder, skal der en god portion kraftfulde ingredienser i.

 

 

57 opskrifter på antiinflammatorisk kost

Der er kommet 57 vanvittig lækre opskrifter ud af det benhårde arbejde. Alle sammen bugner af gode, antiinflammatoriske sager som ingefær, grønkål, mandler, olivenolie, rødbede, krydderurter, gurkemeje og meget, meget mere. Der er opskrifter på morgenmad, frokost, mellemmåltider, madpakker, aftensmad – og så er det endda lykkedes at opfinde et par kager og desserter, der overholder retningslinjerne for antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Læs mere om bogen Velsmurt her.

 

Opskrifterne i bogen er nemme at følge og med meget få undtagelser kan alle ingredienser fås i din lokale Netto. Ofte endda i økologiske udgaver. Mere end 95% af de ingredienser, jeg har brugt i “Velsmurt”, kan fås i det lokale supermarked … Så er det nemt (og billigt) at spise antiinflammatorisk. Tag på indkøbstur med Martin og undertegnede og få masser af gode tips til valg af råvarer:

 

YouTube player

 

“Velsmurt” udkom på Politikens Forlag marts 2018 og er i skrivende stund trykt i fire oplag, hvilket har givet den betegnelsen “bestseller”. Bogen kan fx købes her hos Saxo.