Rissalat med avocado og kylling

Del:
rissalat mango avocado opskrift
Server den kølige rissalat i et højt glas – med lidt godt fuldkornsbrød til. Foto: Jakob Valling.

Kylling og ris lyder måske ikke som noget særligt, men i denne rissalat får the usual suspects selskab af mango, avocado og koriander.

 

 

Syrlig mango, fed avocado, saftig kylling og sprøde vilde ris. Sammensætningen giver en anderledes og virkelig lækker forret – der endda er ret hurtig at tilberede. Perfekt til en sommermiddag … eller alle de andre dage, hvor man trænger til lidt sommerfornemmelser.

Rissalaten serveres kold og skal trække en times tid på køl, men kan sagtens stå et par timer, så du kan forberede retten i god tid.

Og den friske koriander kan naturligvis erstattes af persille, hvis du insisterer … God fornøjelse!

 

 

Hvordan skærer man en mango?

Start med at skære en smule af bunden af mangoen, så den kan stå “oprejst”. Skær derefter ned langs stenen – den mærkes ret tydelig under kniven – på begge sider, så du får to næsten-halvdele. Nu kan du snitte frugtkødet i tern, mens det stadig sidder i skallen. Skrab til sidst mangeternene ud med en ske. Voila! Slutte af med at skære resterne af frugtkødet fra kanterne af stenen.

 

rissalat mango avocado opskrift
Udskriv
5 fra 6 stemmer

Rissalat med avocado, mango og kylling

Frisk og lækker salat med vilde ris
Forberedelse20 minutter
Tilberedning50 minutter
Køletid1 time
Samlet tid2 timer 10 minutter
Ret: Forret, Frokost, Salat
Antal: 4
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • 100 g vilde ris < køb fx disse økologiske vilde ris
  • 2 stk kyllingebryst
  • 2 spsk olivenolie < køb fx denne jomfru-olivenolie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk sort peber
  • 1 rødløg
  • 1 mango
  • 1 avocado
  • ½ lime, saft herfra
  • 1 håndfuld frisk koriander

Sådan gør du

  • Skyl de vilde ris, og kog dem ca. 35 min i letsaltet vand. Hæld derefter risene op i en sigte, og lad dem dryppe og køle helt af.
  • Pensl kyllingen med lidt af olien, krydr med halvdelen af saltet og rigelig peber. Steg ved lav varme i ca. 10-12 minutter på hver side. Lad dem køle af så de er til at røre ved. Skær fileterne ud i tern på ca. 2 x 2 cm.
  • Skræl mangoen, halver den, fjern stenen, og skær kødet i små tern. Halver avocadoen, fjern stenen, tag kødet ud af skallen, og skær det i tern. Pil og hak rødløget fint.
  • Bland ris, kylling, løg, mango, limesaft, koriander, resten af olien og resten af saltet og peberet i en skål.
  • Sæt rissalaten på køl i en time før servering. Den kan godt stå et par timer, så du kan tilberede den i god tid.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

Rissalat med avocado og kylling er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Honolulu Marathon. Læs mere om bogen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del: