Lynhurtige peanutcookies

Del:

Det tager ikke mange minutter at røre dejen sammen til disse fantastiske peanutcookies uden gluten. Der er nemlig kun fire ingredienser i!

Peanutcookies glutenfri opskrift
Nybagte, glutenfri peanutcookies på 15 minutter? Ja tak!

Peanutbutter, brun farin, chokolade og æg. Mere skal der ikke til for at bage disse chewy’e og lækre peanutcookies.

 

 

Bagetiden er sølle 9 minutter, så alt i alt behøver der ikke gå mere end et kvarters tid fra du får lyst til cookies og til de ligger færdigbagte på kagefadet.

Der er med andre ord tale om lynhurtige glutenfri cookies. What’s not to like?!?

Peanutcookies glutenfri opskrift
Du kan fint bruge en paletkniv til at trykke dine peanutscookies flade – men de bliver så meget flottere med et cookiestempel …

Hvis du bare må eje et cookiestempel, kan du købe et ret smart stempel her hos KitchenOne.dk – med 3 forskellige mønstre.

 

 

Der er frit valg mellem creamy peanutbutter og crunchy peanutbutter. Den crunchy giver blot lidt mere at tygge på. Jeg har prøvebagt cookies med begge varianter og de smager begge fremragende.

Brug en god mørk chokolade i dine cookies – dels for den lille smule sundhed, der er i chokolade med en kakaoprocent over 70%, og dels fordi den mørke chokolades bitterhed giver et godt modspil til sødmen fra sukkeret og fedtet i peanutbutteret.

 

Peanutcookies glutenfri opskrift
Udskriv
5 fra 4 stemmer

Glutenfri peanutcookies

Lynhurtige og nemme cookies
Forberedelse6 minutter
Bagetid9 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Kage
Antal: 15
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° C (varmluft).
  • Hæld peanutbutter, brun farin og grofthakket mørk chokolade i en røreskål. Pisk de to æg sammen og saml dejen med dem. Rør dejen godt igennem, så peanutbutteret bliver jævnt fordelt. Dejen vil begynde at stivne lidt, når den er ved at være rørt helt sammen.
  • Læg bagepapir på en bageplade. Form dejen til kugler på størrelse med golfbolde, og mas dem flade (til ca. 1 cms tykkelse) – brug fx et cookiestempel, hvis du har et. Ellers virker en paletkniv eller en flad hånd også helt fint.
  • Bag peanutcookiesene i ca 9 minutter. De bliver ikke gyldne, snarere lidt tørre at se på, når de er færdige. Bag dem hellere for lidt end for længe.
  • Lad dem køle helt af på en rist – hvis du altså kan holde fingrene fra dem …

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

 

Del: