Ovnbagt laks, gulerødder og asparges med grønkålspesto

Del:
opskrift antiinflammatorisk ovnbagt laks gulerødder
Nem aftensmad: Ovnbagt laks med gulerødder og asparges. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Hurtig og nem antiinflammatorisk aftensmad med sødme, knas og flotte farver.

Gurkemejen er ikke kun valgt for sin aromatiske smag. Det aktive stof i gurkemejen “curcumin” (som også giver den flotte gule farve) er særdeles effektiv til fx at dæmpe inflammation og smerter i gigtplagede led. Det gælder for både frisk gurkemeje og for den tørrede, også kaldet stødt gurkemeje, som bruges her i retten.

Spar iøvrigt ikke på friskkværnet sort peber på retten! Den sorte peber er en vigtig ingrediens, fordi stoffet piperine i sort peber øger kroppens evne til at optage gurkemejen.

 

 

I denne opskrift bliver både grøntsager og laks tilberedt i ovn. Bagetiden er forskellig, men hvis du sætter grøntsagerne ind fem minutter før laksen, bliver hele måltidet klar på samme tid.

Ovnbagt laks bliver nemt tør og kedelig, hvis den får for længe i ovnen. Er din laks god og frisk, kan du nøjes med 10-15 minutter. Så er laksen saftig og meget lækrere.

 

 

Grøntsagerne, der serveres sammen med den ovnbagte laks, bliver nærmest glacerede i marinaden af soja, honning og gurkemejen.

 

 

Er cashewnødder overhovedet nødder?

Botanisk set er cashewnødder slet ikke nødder, men et frø. Derfor oplever flere nøddeallergikere, at de tåler netop cashewnød fremfor fx mandler eller hasselnødder. Men har du ingen problemer med nødder, kan du sagtens bruge netop mandler i stedet for i denne opskrift.

 

opskrift antiinflammatorisk ovnbagt laks gulerødder
Udskriv
4.75 fra 4 stemmer

Ovnbagt laks, gulerødder og asparges med grønkålspesto

Nem og hurtig antiinflammatorisk aftensmad
Forberedelse15 minutter
Tilberedning20 minutter
Samlet tid35 minutter
Servings: 2
Author: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller grej til opskriften? Klik og find hjælp til køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Ovnbagt laks:

Grønkålspesto:

  • 50 g grønkål (gerne med stokke)
  • 1 håndfuld kruspersille
  • 25 g cashewnødder (gerne ristede)
  • 5 spsk olivenolie < køb fx denne økologiske jomfruolivenolie
  • 1/2 citron, saft og skal herfra
  • 1 fed hvidløg
  • 25 g parmesanost
  • 1 drys salt

Sådan gør du

Ovnbagt laks:

  • Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
  • Skræl gulerødderne og halver dem. Fjern den groveste ende af aspargesene og læg dem sammen med gulerødderne i et ovnfast fad beklædt med bagepapir.
  • Rør olivenolie, honning, soja og gurkemeje sammen og pensl grøntsagerne gavmildt. Drys med finthakkede cashewnødder. Sæt fadet i ovnen og bag i 20 minutter.
  • Læg laksefileten i et andet fad, evt. også beklædt med bagepapir. Riv citronskal ud over og dryp med citronsaft. Krydr med salt og peber, sæt fadet i ovnen og lad laksen bage med i 15 minutter.

Grønkålspesto:

  • Skyl grønkålen grundigt fri for jord og snavs. Fjern den groveste del at stokken og hæld resten i en blender eller foodprocessor.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og kør, til du har en fin, ensartet pesto. Opbevar pestoen på køl.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

De "Nødvendige cookies" bruges til at registre, om brugeren af hjemmesiden er en virkelig person eller en robot, og til at gemme dine cookie-indstillinger.

Statistik-cookies

Websitet bruger Google Analytics til at indsamle anonym information om fx antallet af besøgende og de mest populære opskrifter. Når "Statistik-cookies" er slået til, hjælper du os bl.a. med at forbedre udvalget af opskrifter på websitet.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.