Antiinflammatorisk ingefærshot med gurkemeje og citron

Del:

Få din daglige dosis ingefær nemt og lækkert med et hjemmelavet, antiinflammatorisk ingefærshot.

Ingefær er en af de helt store stjerner i den antiinflammatoriske kost og det er bestemt ikke uden grund, for den gyldne knold rummer enorm styrke. Ingefær er direkte betændelseshæmmende (= anti-inflammatorisk) og virker samtidig smertedæmpende på ømme, gigtplagede led. Sammen med sin orange fætter gurkemeje – og et skud citron og chili – gør ingefæren dette shot til en seriøst helsebringende drink.

opskrift ingefær ingefærshot antiinflammatorisk Velsmurt Hjerne
Et ingefærshot på ca 3 cl rummer en solid, antiinflammatorisk dagsdosis af den sunde rod.

Ingefær har desuden vist sit værd i mange andre sammenhænge. Blandt andet fandt forskere fra Kaohsiung Medical University i Taiwan tilbage i 2012 ud af, at frisk ingefær har en hæmmende effekt på et virus, der kan give børn bronkitis og lungebetændelse. Flere studier har også påvist en antibakteriel effekt af ingefær på blandt andet E.coli og salmonella-bakterier.

(Den gyldne rod er faktisk så kraftfuld, at den kan få indflydelse på effekten af medicinering, fx blodfortyndende medicin. Så koordinér med din læge, hvis du får den slags behandling).

velsmurt hjerne antiinflammatorisk kogebog weisdorf kreutzer politikens forlag

 

Opskriften er fra “Velsmurt Hjerne”.
Læs mere om bogen her.

 

Frisk gurkemeje og ingefær kan skrælles med en ske! På den måde skraber du blot den tynde skræl af og bevarer mest muligt af det sunde indhold. Har du fået fat i økologiske udgaver af rødderne, kan du blot vaske dem fri for evt snavs og blende skrællen med.

Sort peber og gurkemeje er et kraftfuld makkerpar … Den sorte peber giver naturligvis lidt ekstra styrke til dit ingefærshot, men er faktisk primært med, fordi stoffet piperine i sort peber øger kroppens evne til at optage gurkemejen.

 

 

opskrift ingefær ingefærshot antiinflammatorisk Velsmurt Hjerne
Den sammenfiltrede pulp – resterne fra ingefær, gurkemeje og chili – er perfekt som både smagsgiver og sundhedsboost.

Tip: Smid ikke pulpen fra dine ingefærshots ud. Selvom du har presset selve saften ud, er der stadig masser af antiinflammatorisk styrke tilbage. Den sammenfiltrede masse er det rene guld som smagsgiver og sundhedsboost til fx sammenkogte retter, supper, morgengrød eller disse lækre morgenmadsmuffins.

 

 

Opbevar ingefærshots’ene i køleskabet i en helt ren flaske. Optimalt skolder du flasken med kogende vand inden brug (med forsigtighed, naturligvis). På køl holder både ingefærshots og ingefærpulp i en uges tid.

Det er helt op til dig, om du foretrækker at tage dit ingefærshot morgen, middag eller aften. Du kan også vælge at bide det over i to – en halvdel om morgenen og resten om aftenen.

 

opskrift ingefær ingefærshot antiinflammatorisk Velsmurt Hjerne
Udskriv
4.78 fra 40 stemmer

Antiinflammatorisk ingefærshot med gurkemeje og citron

Stærke og sunde shots med ingefær, gurkemeje, citron og chili
Forberedelse15 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Drinks
Antal: 14
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • 200 g frisk ingefær
  • 1 frisk gurkemejerod (ca 10 g)
  • ½ chili (medium styrke)
  • ½ citron, saft herfra
  • 1 knsp sort peber (friskkværnet)
  • ½ liter koldt vand

Sådan gør du

  • Skrab skrællen af ingefær og gurkemejerod, og skær begge dele i tykke skiver (brug handsker, eller hold på gurkemejen med en plastpose – den orange farve smitter helt vildt af).
  • Fjern stilk, kerner og de hvide frøstokke fra chilien.
  • Smid det hele i blenderen sammen med citronsaft og vand, og blend, til alt er findelt.
  • Sigt pulpen fra – sørg for at presse al væden ud. Hæld på en helt ren (gerne skoldet) flaske, og opbevar ingefæltshots'ene på køl.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del: