Glutenfri pizza med rødbede, tomater og grønkålspesto

Del:
antiinflammatorisk glutenfri pizza opskrift velsmurt weisdorf kreutzer
Glutenfri pizza med rødbede, tomater og grønkålspesto. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Så er der serveret: En hjemmelavet glutenfri pizza med antiinflammatorisk styrke, der både smager fantastisk og ser vanvittig godt ud … Velbekomme!

Med det rette valg af ingredienser kan din pizza blive et sandt festfyrværkeri af sundhed. I denne glutenfri pizza er det rødbede, grønkål, tomat, valnødder, hvidløg og ikke mindst fuldkornsmel, der bidrager med antiinflammatorisk effekt.

velsmurt hjerne antiinflammatorisk kogebog weisdorf kreutzer politikens forlag

 

Opskriften er fra “Velsmurt Hjerne”.
Læs mere om bogen her.

 

Rødbeden er på højde med broccoli på topscorerlisten over antioxidantrige madvarer, og det er den antiinflammatoriske styrke, der bringer rødbeden på bordet i denne opskrift. Som bonus får din kondition gavn af rødbedens indhold af nitrat – og så kan vi naturligvis nyde den smukke farve på pizzadejen.

 

 

Tip: Dejen kan efter hævning og deling opbevares på køl i et døgns tid. Du kan også lægge dejen i fryseren. Den tør hurtigt op igen, og så tager det ingen tid at lave glutenfri pizza.

 

 

Den glutenfri pizza er lavet med en blanding af tre slags glutenfri mel. Det skyldes, at de forskellige glutenfri meltyper har forskellig smag og bageevne. Ved at blande opnås det bedste resultat. Du kan læse mere om de mange glutenfri meltyper her.

 

 

Hvis du ikke bekymrer dig for gluten, kan du ælte pizzadejen med en blanding af 80 g rugmel og 140 g af det særlige Hvid Hvede, der er fuldkornsmel med samme gode bageegenskaber som almindeligt hvedemel.

 

antiinflammatorisk glutenfri pizza opskrift velsmurt weisdorf kreutzer
Udskriv
4.86 fra 7 stemmer

Glutenfri pizza med rødbede, tomater og grønkålspesto

Lækker, smuk, glutenfri og antiinflammatorisk pizza
Forberedelse30 minutter
Tilberedning9 minutter
Hævetid1 time
Samlet tid1 time 39 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Pizzadej uden gluten:

Pizzasauce (grønkålspesto):

Fyld:

  • 150 g tomater
  • 50 g revet mozzarella (mager, 15 %)

På toppen:

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet, hæld i en blender eller foodprocessor. Skræl rødbeden, skær den i små stykker og hæld i. Blend til fin mos.
  • Bland rødbedemosen med mel og salt i en røreskål eller en røremaskine og ælt dejen godt sammen. Juster med lidt mere vand eller mel – dejen skal akkurat slippe fingrene uden at være tør. Sæt dejen til hævning 1 time på et lunt sted eller natten over på køl.
  • Tænd ovnen på 225° C (varmluft).
  • Del dejen i to. Rul hver af dem tyndt ud med en kagerulle på et bord drysset med havremel. Hvis det driller, så rul dejen ud mellem to stykker bagepapir direkte på bagepladen.
  • Blend ingredienserne til pizzasaucen og fordel den på pizzabundene. Skær tomaterne i tynde skiver og fordel dem på pizzaerne. Drys med revet mozzarella.
  • De glutenfri pizzaer bages 8-9 minutter på en bageplade med bagepapir eller på en bagesten. Anret dem med en håndfuld frisk rucola på hver – og et par dråber olivenolie.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Low-FODMAP:

Rødbede: Max 20 g pr. person, suppler med pastinak eller persillerod. Hvidløg: Erstat med 1 spsk hakket purløg.

Del: