Glutenfri påskemuffins med mazarinkagesmag

Del:

Leder du efter en dekorativ kage til en glutenfri påske, så er disse påskemuffins helt perfekte.

Alle æg i én kurv? Der er i hvert fald plads til æggene på de glutenfri påskemuffins.

Marcipan i kager er ikke nogen nyhed – slet ikke her i CookingClub, hvor marcipan ofte er i brug for at begrænse mængden af sukker. Men i disse glutenfri påskemuffins spiller marcipanen også en vigtig rolle for smagen. De smager nemlig som en saftig mazarinkage.

 

 

Der er frit valg, når det gælder påskeæggene til at pynte de glutenfri muffins. Jeg har brugt mandelæg, men små marcipanæg vil også være lækkert. Eller likøræg, hvis du foretrækker dem (og vil ha’ lidt mere farve på).

glutenfri muffins påske opskrift
Klar til at pynte påskemuffins: Mandelsplitter, påskeæg og god mørk chokolade.

 

 

Jeg har brugt en blanding af mandelmel og sorghummel til de glutenfri påskemuffins. Mandelmelet er hjemmelavet – simpelthen hele usmuttede mandler malet til mel i den kaffekværn, der fulgte med min foodprocessor. En blender er også velegnet til formålet.

Du kan købe mandelmel i en butik, men det er som regel ret dyrt – og så er det ofte “affedtet” – producenterne har simpelthen fjernet mandlernes naturlige (og vældig sunde) fedtindhold.

 

 

Sorghummel er en af mine favorit meltyper til glutenfri bagning med en neutral smag og gode bageegenskaber. Du kan læse mere om forskellige glutenfri meltyper i denne guide.

(Er du løbet tør for sorghummel, kan du skifte det ud med fx fuldkornsrismel eller havremel, omend det vil give en lidt anderledes struktur i din påskemuffin.)

 

glutenfri muffins påske opskrift
Udskriv
4.88 fra 8 stemmer

Glutenfri påske-muffins

Mazarinkage-muffins med påskepynt
Forberedelse30 minutter
Bagetid15 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Kage
Antal: 12
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190° C (varmluft).
  • Riv marcipanen på den fine side af rivejernet og hæld det i en stor røreskål. Tilsæt rørsukker, vaniljesukker og blødt smør, og pisk det godt sammen.
  • Tilsæt de tre æg – ét ad gangen – og pisk dem i.
  • Tilsæt mandelmel, sorghummel, bagepulver, loppefrøskaller og salt. Rør rundt, til dejen er akkurat blandet. Tilsæt mælken og rør, til dejen er helt glat og jævn.
  • Fordel dejen i 12 muffinsforme – det er nemt og hurtigt med en mekanisk isske.
  • Bag de glutenfri muffins i 15 minutter. Flyt dem til en rist, straks de er færdigbagt, så de kan køle af.
  • Skær mandlerne i splitter, mens muffins'ene er i ovnen. Smelt chokoladen - i vandbad eller bare i mikrobølgeovnen – og fyld chokoladen i en lille sprøjtepose eller en frysepose med et lille hul klippet i hjørnet.
  • Pynt de afkølede muffins. Byg en rede lag på lag af chokolade og mandelsplitter. Læg et par påskeæg i reden og servér. Rigtig god påske!

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del: