Lækre, søde og saftige glutenfri fastelavnsboller. Uden hvede – men med masser af ballade i!
Der er fastelavnsboller alle vegne i disse kolde vinterdage – og i år flere end nogensinde. Og mange forskellige typer; wienerbrød, gærdej, vandbakkelser, ja endda croissantdej bliver brugt til alt fra de helt traditionelle til fantastisk fantasifulde og flotte fastelavnsboller.
Men lever du med cøliaki, har glutenallergi eller bare gerne vil undgå gluten, så skal du ofte lede længe. Du behøver ikke lede mere! Her får du opskrifter på tre forskellige glutenfri fastelavnsboller. Nemme opskrifter som alle kan bage – og med videoer, så du ikke kommer i tvivl om, hvordan du skal gøre.
Skønne, saftige glutenfri fastelavnsboller bagt med naturligt glutenfri mel som fx rismel, havremel, sorghummel og boghvedemel (fremfor industrielt fremstillede glutenfri meltyper, hvor gluten bliver vasket ud af hvedemelet).
Glutenfri fastelavnsbolle nr. 1: Vandbakkelser med hindbærskum
Denne opskrift på glutenfri vandbakkelser skiller sig ud. Dels ved at være glutenfri, og dels ved at bruge olivenolie i stedet for smør.
Opskrift: Vandbakkelser med hindbærskum.
De gode fedtsyrer i olivenolien giver en lidt sundere fastelavnsbolle og ikke mindst en potentielt laktosefri fastelavnsbolle (hvis du altså bruger laktosefri fløde i hindbærfyldet).
Glutenfri fastelavnsbolle nr. 2: Fastelavnsbolle-muffins med cremefyld
Udfordringen: Hvis fastelavnsboller af glutenfri gærdej skal være virkelig saftige, må dejen være meget fugtig. Løsningen: Søde, bløde fastelavnsbolle-MUFFINS!
Opskrift: Fastelavnsbolle-muffins med cremefyld.
Vaniljecremen sprøjtes direkte ind i dejen før hævning, og resultatet: En luftig, saftig, blød og lækker glutenfri fastelavnsbolle-muffin med fyld af lækker vaniljecreme.
Glutenfri fastelavnsbolle nr. 3: Fastelavnsboller med creme og marcipan-remonce
Er det en ufo? Er det en ravioli? Nej, det er såmænd bare de bedste glutenfri fastelavnsboller, du nogensinde har smagt …
Opskrift: Fastelavnsboller med creme og marcipan.
Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.