Capresesalat med 3 slags kål og Sean Connery-dressing

Del:
antiinflammatorisk hjemmelavet caprese-salat opskrift velsmurt weisdorf
Et smilende æg på toppen af den antiinflammatoriske capresesalat fuldender balancen i næringsindholdet. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Giv den italienske klassiker en grov, antiinflammatorisk opgradering!

Capresesalat er traditionelt lavet af solmodne tomater, frisk mozzarella og basilikum, overhældt med lidt god olivenolie og et drys salt. Rød, hvid og grøn, som farverne i det italienske flag. Capresesalat smager vanvittig lækkert, men skal en salat for alvor have antiinflammatorisk styrke, skal der kål på!

 

 

Inspireret af de tre farver valgte jeg rødkål, hvidkål og palmekål (der også er kendt som Toscansk kål – mere italiensk sammenhæng dér) til den antiinflammatoriske capresesalat. Ægget på toppen skal gøre det ud for den bløde mozzarella, blot med mindre af det animalske fedt. Ikke helt det samme, men får du kogt ægget perfekt smilende, smager den let flydende æggeblomme fantastisk sammen med Sean Connery-dressingen.

 

 

Lidt ekstra crunch fra ristede pinjekerner og vupti! har du en mættende, sund og særdeles velsmagende frokost.

 

 

Sean Connery-dressingen er inspireret af en dressing, jeg fik serveret på en restaurant i Stockholm for nogle år tilbage. Den blev serveret som dip til dampede grøntsager et lækkert skaldyrsfad. Her er den kommet i spil som salatdressing på den antiinflammatoriske capresesalat. Der var så vidt vides ingen umiddelbar forbindelse mellem Sean Connery, Stockholm og dressing – men den smager fantastisk!

antiinflammatorisk hjemmelavet capresesalat opskrift velsmurt weisdorf
Udskriv
4.84 fra 6 stemmer

Capresesalat med tre slags kål og Sean Connery-dressing

Grov og antiinflammatorisk udgave af den italienske klassiker.
Forberedelse25 minutter
Tilberedning5 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Frokost
Antal: 2
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • 3 æg

Sean Connery-dressing:

  • 1 fed hvidløg
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1-2 tsk stærk chilisauce (efter smag)
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk risvineddike
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk A38
  • 1 tsk tahin

Kålsalat:

  • 100 g palmekål
  • 100 g hvidkål
  • 100 g rødkål
  • 2 spsk pinjekerner
  • 1 spsk purløg (finthakket)

Sådan gør du

  • Læg forsigtigt æggene i en gryde med spilkogende vand og kog dem i 6 minutter. Køl straks af i koldt vand.
  • Blend ingredienserne til dressingen i en blender eller foodprocessor og kør, til dressingen er helt jævn og glat.
  • Snit de tre slags kål meget fint og bland dem med dressingen. Rist pinjekernerne et par minutter på en tør stegepande. Anret salaten med halve smilende æg, pinjekernerne og et godt drys purløg.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del: