Antiinflammatorisk rissalat med savoykål og soltørret tomat

Del:
Antiinflammatorisk rissalat bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf
Rissalaten er meget velegnet som antiinflammatorisk madpakke med sine kraftfulde ingredienser. Foto: Andreas Mikkel Hansen

Lækker, mættende og ikke mindst antiinflammatorisk rissalat, der passer perfekt til både frokost på farten og som tilbehør til aftensmaden.

Det er et stærkt hold af råvarer, der har stillet op til denne rissalat … alle har de hver deres kraftfulde antiinflammatoriske effekt og supplerer hinanden – både i virkning og bestemt også i den lækre smag.

 

 

Grove fuldkornsris med masser af kostfibre, savoykål og edamamebønner fyldt med vitaminer og gavnlige plantestoffer – plus sunde fedtstoffer fra både valnødder og olivenolie og meget mere … Med andre ord end antiinflammatorisk rissalat, der kan en del mere end mange andre salater.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Gør det nemt: Det er smart at koge ekstra ris til aftensmad og gemme lidt til madpakkesalaten dagen efter. Faktisk kan ris holde sig flere dage i køleskabet – husk blot, at de skal på køl kort tid efter kogning. Skal risene spises ved stuetemperatur, er det en god idé at blande dem godt sammen med dressingen – citronen holder dem friske og lækre.

Kog gerne risene aftenen før og sæt dem på køl med det samme. Udover at spare tid om morgenen er der en sundhedsgevinst: ved afkøling omdannes noget af stivelsen i risene til såkaldt “resistent stivelse”, der har samme gode egenskaber i vores tarme som kostfibre.

 

 

De soltørrede tomater bliver lækrest, hvis de blødgøres lidt, inden de spises. Det gøres nemt og smart ved at hakke dem fint og røre dem i dressingen. Skal du hav salaten med i madpakken, så lad tomaterne trække i dressingen, og vent med at hælde den på salaten indtil spisetid.

Skal den antiinflammatoriske rissalat være en del af aftensmaden, så lad tomaterne trække i dressingen, mens du koger risene.

 

Antiinflammatorisk rissalat bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf
Udskriv
5 fra 5 stemmer

Antiinflammatorisk rissalat med savoykål og soltørret tomat

Lækker, mættende og antiinflammatorisk madpakke
Forberedelse10 minutter
Tilberedning30 minutter
Samlet tid40 minutter
Ret: Frokost, Madpakke
Antal: 2
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • ½ dl fuldkornsris (brug fx disse økologiske fuldkorns-basmatiris)
  • 100 g savoykål
  • 100 g edamamebønner, uden bælge (optøede)
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 50 g valnødder (kan fx købes her)

Dressing:

  • ½ citron, saft herfra
  • 4 spsk olivenolie (brug en god, koldpresset jomfruolivenolie)
  • salt
  • sort peber
  • 50 g soltørrede tomater (tørrede uden olie – køb fx disse økologiske)

Sådan gør du

  • Kog fuldkornsrisene efter anvisning på pakken og lad dem køle af.
  • Bland risene med fintstrimlet savoykål, edamamebønner, hakket persille og grofthakkede valnødder.
  • Ryst eller pisk en dressing af citronsaft, olivenolie og et drys salt og peber. Hak de soltørrede tomater fint og lad dem trække i dressingen, indtil madpakken skal spises.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del: