Antiinflammatorisk udskiftning: Ud med chips og dipmix … Ind med denne nemme og lynhurtige ærtedip med spidskommen og hvidløg.
Ærter. De små grønne og dejligt søde bælgfrugter er meget mere end sommerhyggespise for børn og voksne. Ærter byder på en masse, når det gælder sundhed. Ærter er dels en fin kilde til antioxidanter, C-vitamin, A-vitamin og jern. Ærternes høje indhold af protein sikrer mætheden, så du bliver mindre fristet af andre og mere usunde snacks.
Men det er særligt ærternes indhold af kostfibre, som gør dem spændende antiinflammatorisk set. Sammen med de probiotiske bakterier i fx A38 eller Cultura gør kostfibrene i ærter underværker for din tarmflora – til gavn for blandt andet dit immunforsvar. Og nu vi taler kostfibre; hvidløget i ærtedippen bidrager med en særlig gavnlig type kaldet inulin, der er ren forkælelse for tarmbakterierne.
Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.
Spidskommen er et krydderi, som er særligt populært i det mellemøstlige køkken. Ligesom mange tørrede krydderier som ingefær, gurkemeje, chili og karryblandinger har spidskommen mange sunde egenskaber. Spidskommen kædes sammen med bedre fordøjelse, højere forbrænding, lavere kolesteroltal og … bedre søvnkvalitet.
Gør det nemt: Når dippen alligevel står på bordet, så benyt lejligheden til at skære et par gulerødder, bladselleri eller agurker ud i stave. De skal nok nok blive spist!
Antiinflammatorisk ærtedip
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.
Udstyr
Ingredienser
- 150 g ærter
- 1 fed hvidløg
- 3 spsk A38 (1,5 % fedtindhold)
- 1 tsk spidskommen (fx dette økologiske)
- 2 skiver kernerugbrød (tommetykke)
- 1 spsk olivenolie
- 1 knsp salt
Sådan gør du
- Blend ærterne med hvidløg, A38 og spidskommen. (Har du ingen blender, så mos ærterne med en gaffel og pres hvidløget.)
- Skær rugbrødet i tykke stolper, der pensles med olivenolie, drysses med lidt salt og ristes på en tør stegepande eller grilles et minut på hver side.
Opskriften indeholder sponsorerede links.