Der har været gang i kagebageriet i CookingClub i det forgangne år. Tre kageopskrifter har dog været markant mere populære end de andre … og de har én særlig egenskab til fælles.
Opskrifts-videoerne er blevet flittigt set på facebook og youtube, og artiklerne læst igen og igen her på cookingclub.dk. Det er bestemt ikke uden grund – de smager nemlig alle tre helt uimodståeligt. Og så er de nemme at lave.
Det er tre ret forskellige kager, men én ting har de til fælles; De er alle glutenfri. Så uanset om du har glutenallergi, lider af cøliaki eller blot har valgt en glutenfri hverdag, er disse tre kager lige noget for dig.
1. Havregrynskage med marengs
Det er ikke nødvendigvis de mest komplicerede kageopskrifter, der bliver til de lækreste kager … Her er det blot fem ingredienser: Æg, sukker, smør, havregryn og en håndfuld mandler. Mere skal der ikke til for at bage denne uimodståelige havregrynskage. (Og hvis du bruger de rette havregryn, er den endda glutenfri.)
Opskrift: Havregrynskage med marengs.
2. Konfektkage med karamel
Konfektkage med karamel, marcipan, ingefær og chokolade både smager og dufter godt af jul, men kan snildt bages – og spises – året rundt. Kagen er bagt uden mel, og hvis du bruger de rette havregryn, kan den blive glutenfri.
Opskrift: Konfektkage med karamel.
3. 250 dollar chocolate chip cookies
Disse cookies er inspireret af den amerikanske vandrehistorie – eller urban legend – hvor en forbavset cafégæst bliver opkrævet 250 dollars for en cookie-opskrift, og som hævn deler den med hele verden.
Dette er min udgave af de skønne 250 dollar cookies. Med lidt mindre sukker, god mørk chokolade – og så er den helt uden gluten. Melet er nemlig 100% fuldkornsrismel. Og den hér opskrift må du dele lige så vildt du vil 🙂
Opskrift: Chocolate chip cookies.
Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.